Den biopsykosociale model:

Ribekiropraktik_Slider_Cover_14

Kiropraktik kan afhjælpe mange af de spændinger der kan opstå omkring led og muskler i vores bevægeapparat, men ofte kan behandlingen ikke stå alene, og det er der flere grunde til.

Smerter og spændinger fra vores bevægeapparat er komplekst. Deraf kommer betegnelsen uspecifikke rygsmerter, da vi fra forskning ikke kender den nøjagtige årsag, men ved, at de er ufarlige.

Derudover ved vi, at oplevelsen af smerte beror på forskellige faktorer som er opdelt i tre kategorier, nemlig de biologiske, psykologiske og sociale. Indenfor disse kategorier optræder faktorer som overbevisninger, tidligere erfaringer, stressniveau, søvn, social trivsel og mange flere. Tilsammen kaldes disse for de biopsykosociale årsager og sammenhæng, og påvirker den måde hver enkelt oplever og tolker smerte på. Fordi disse optræder i forskellige grader hos hver enkelt, oplever vi smerte forskelligt.

Hvis vores hjerne ikke kan opfatte smerteinputs, kan den ikke beskytte os mod fare. Træder du i et bål, er det vigtigt, at du i en fart får trukket foden til dig, da der her er tale om en reel fare, der kan give skade.

Træder du på en LEGO-klods, gør det pokkers ondt, men der er ikke tale om en farlig eller skadelige situation. Smerte er altså ikke noget man vælger, men et respons på trussel, også når der ikke er tale om en farlig situation.

Så hvis du eksempelvis i en periode er meget stresset på arbejdet, får for lidt søvn og mangler opbakning fra dine kollegaer, så kan disse faktorer medvirke, at din hjerne tolker på dine rygsmerter med et øget behov for beskyttelse, hvilket betyder, at du oplever smerten mere intens end ellers.

Derfor – opfattelsen af smerte er altid reel, men de faktorer der har indflydelse på, hvordan vi hver især tolker på smerten er forskellige, og er dem, der kan påvirkes.

En af måderne hvorpå man kan påvirke smerteopfattelsen og smertehåndteringen hos folk med rygsmerter er gennem træning. Vi ved gennem forskning, at træning kan lindre rygsmerter hos mange, også hos dem med kroniske rygsmerter. Dette skyldes ikke kun biologien, altså træningens positive påvirkning af muskler, nerver, hormoner, funktion af led og meget mere. Det skyldes også den kognitive påvirkning – altså at man gennem træning øger troen på, at man har en stærk ryg. Dette sker blandt andet ved at lave gentagende bevægelser af ryggen, der ikke fører til smerte, samt får forståelsen af, at smerte fra vores ryg sjældent er tegn på skade. På den måde sænkes hjernes alarmberedskab, så smerteinputs, der tidligere udløste et behov for beskyttelse, mindskes.