Der findes forskellige typer af hovedpiner. De tre mest almindelige er spændingshovedpine, cervikogen hovedpine (nakkehovedpine) og migræne.
Spændingshovedpine opstår som udstrålende smerter fra muskler i baghovedet, nakke og øvre ryg. Hovedpinen bygger sig typisk op henover dagen og mærkes i begge sider af tindingen, panden eller ved øjnene. Den kan være ledsaget af kvalme, smerter i nakken og nedsat bevægelse af nakken. Årsagen til spændingshovedpine er ukendt, men der synes at ses en sammenhæng mellem dårlig ergonomi, stillesiddende arbejde, rygning og alkohol.
Ved cervikogen hovedpine vil smerten sidde i den ene side af nakken og i baghovedet. Hovedpinen skyldes immobile led i nakken, der giver muskelspændinger og dermed hovedpine. Årsag er ligeledes ukendt, men skyldes sandsynligvis længerevarende, uhensigtsmæssig statisk position af nakken.
Migræne er en kategori for sig selv. Den præsenterer sig med smerte i den ene halvdel af hovedet, ofte i baghoved, tinding og omkring øjet. Den er ledsaget af kvalme og/eller opkast og følsomhed overfor lys eller lyd. Migrænen kan vare fra timer til flere døgn.
Kiropraktisk behandling har en god effekt på spændingshovedpine og cervikogen hovedpine. Der findes ikke kiropraktisk behandling for migræne, men hos nogle er spændingshovedpine og cervikogen hovedpine med til at udløse migrænen. Derfor kan kiropraktisk behandling ofte nedsætte hyppighed og intensiteten af migrænen.
Mellem nakkehvirvlerne ligger bruskskiverne som stødabsorberende puder. En bruskskive, også kaldet for diskus, er fast med en blød indre kerne.
De fleste prolapser opstår enten i nakke- eller lænderegionen. Ved akut, nyopstået diskusprolaps bryder en del af den bløde kerne gennem den ydre. I nogle tilfælde presser eller irriterer prolapsen nerven, der ligger ved dette ledsegment, hvilket kan give både lokale smerter, men oftest udstrålende, jagende smerte ned i det ene skulderblad og ud i den ene arm. Der kan desuden være andre symptomer som føleforstyrrelser af hudområder på armen og svækket muskelkraft.
Alle kan få en diskusprolaps, og de fleste kommer igennem forløbet uden mén. Man kender ikke den direkte udløsende årsag, men genetik, overvægt og rygning er faktorer, der øger risikoen.
En kiropraktor er uddannet til at diagnosticere og håndtere patienter med diskusprolapser. De fleste prolapser går i sig selv indenfor 8 uger, men er i starten ofte forbundet med smerte, der kan give bekymringer.
En kiropraktor kan ikke fjerne en prolaps, men kan tilbyde et 8 ugers prolapspakkeforløb, som er den gennemsnitlige periode et prolapsforløb tager. Forløbet består af manuel behandling for kompensatoriske smerter i led og muskler, vejledning i træningsøvelser, hjælp til håndtering af smerter og udfordringer i hverdagen samt løbende kontrol af funktioner, såsom følesans og kraft, som prolapsen kan påvirke. De fleste prolapspatienter behøver ikke en scanning, men skulle det blive nødvendigt, kan en kiropraktor henvise til dette.
Der gives et større tilskud fra den offentlige sygesikring til et prolapspakkeforløb, således at egenbetalingen er lavere. Forløbet består af en førstegangsundersøgelse fulgt op af 3 udvidede statuskonsultationer. Alt efter behov planlægges de øvrige konsultationer herimellem.
Hvis du oplever svækket følesans i huden på inderlårene og i skridtet, problemer med at komme af med urin og holde på afføring eller kraftigt tab af kontrol og kraft i et eller begge ben, skal du straks kontakte din læge. Tilstanden hedder Cauda Equina syndrom, som heldigvis er sjælden, men som skal tages alvorligt og behandles indenfor 24-48 timer.
