Moderne kiropraktik i Ribe

Manuel behandling har været kendt i årtusinder. Hos Ribe Kiropraktik bygger vores tilgang på den samme grundidé – at bevægelse og funktion hænger tæt sammen. Daniel David Palmer etablerede i 1897 den første kiropraktorlæreanstalt i Davenport, Iowa, hvor også mange af de første danske kiropraktorer er uddannet.

Kiropraktorens rolle i det moderne sundhedsvæsen

Den første danske kiropraktor åbnede klinik i 1920. Sidenhen har flere kiropraktorer etableret klinikker i Danmark, og der er gjort et stort arbejde for at udbrede kendskabet til kiropraktik og dens betydning for bevægeapparatet. Undervejs blev kiropraktisk behandling omfattet af sygesikringsoverenskomsten og blev en del af det autoriserede sundhedsvæsen.

Siden 1994 har det været muligt at uddanne sig til kiropraktor i Danmark. Uddannelsen hedder Klinisk Biomekanik og udbydes i hele Norden kun på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet i Odense. Den tager fem år og består af en treårig bachelordel og en toårig kandidatdel. I 2015 blev den femårige specialuddannelse for kiropraktorer i sygehusvæsenet etableret.

I dag er der ca. 1.000 praktiserende kiropraktorer i Danmark fordelt på omkring 300 private klinikker og ca. 15 kiropraktorer, der arbejder i sygehusvæsenet – blandt andet på Rygcenter Syddanmark.

Hvornår bør man opsøge en kiropraktor?

En kiropraktor kan forebygge, undersøge, diagnosticere og behandle lidelser og symptomer fra bevægeapparatet ud fra evidensbaseret praksis. Behandlingen består af manipulationsteknikker, der gennem specifikke tryk genskaber ledmobiliteten. Desuden har en kiropraktor adgang til røntgen og kan henvise til samt tolke MR-scanninger.

Det kræver ikke henvisning fra egen læge at starte et forløb hos en kiropraktor i Ribe, og der gives tilskud fra den offentlige sygesikring.

Secret Link